Vis min kurv
Kurv
 
0

Din kurv er stadig tom.

» Bliv inspireret her

Lav din egen snaps!

Lad sæsonen afgøre, hvilke ingredienser der indgår. 

HVILKE INDGREDIENSER?

En af de bedste oplevelser, når du skal lave snaps er, at du selv finder alle ingredienser ude i naturen. Lad sæsonen afgøre, hvilke snaps du laver.

Husk at benytte en spiritus, som er neutral i smagen - eksempelvis vodka eller en smagsneutral snaps - så du selv kan trylle smagen frem i din snaps. En lav alkoholprocent giver mild skarphed. Hold dig gerne fra 30-40%.

HVOR LÆNGE SKAL SNAPSEN TRÆKKE?

Det afhænger meget af, hvilke ingredienser du har valgt til din snaps. Nogle ingredienser skal kun trække et par dage, mens andre skal trække 2-3 måneder.

En tommelfingerregel er, at jo mere grov og hård overfladen på din ingrediens er, jo længere trækketid kræver den. Persille er en ”blød” råvare – den kan være færdig på 1-2 dage. Valnødder derimod er ”hårde” råvarer og skal trække mindst 6 uger og gerne endnu længere, før du kan smage ingrediensen.

HO Hasselnod Miljoe 317X477px

HO Hasselnod Flaske 317X477px

HO Blaabaer Flaske 317X477px

HO Slaaen Miljoe 317X477px

 

JULESNAPS PLUKKES I NOVEMBER

Hvis du gerne vil lave din egen julesnaps er november en god måned at starte op i. 

På heden, i klitter og fyrtræsplantager kan du finde revling eller sortebær. Langs kysten finder du havtorn og slåen.

Når den første nattefrost har sat ind, omdannes den bitre smag i slåenbuskens blåsorte bær til en mere rund og blød smag. Alternativt kan du lægge dine slåenbær i fryseren et døgns tid, som også giver bærene den mere runde og bløde smag. Alle 4 bær-sorter er gode til den lidt mere bitter snaps.

Porsesnapsen er en mere mild og rund smag. Porsen finder du oftest i kanten ved vandløb eller moser. Nogle foretrækker at plukke porse om foråret, og andre om efteråret. En fordel ved porsen er, at den hurtigt er drikkeklar mens de andre snapse har godt af at stå i nogle uger. Generelt for dem alle gælder det dog, at den bedste smag kommer efter væsentligt længere trækketid.

 

SÅDAN GØR DU:

  1. Vask eller skyl dine ingredienser

  2. Kom dem i et glas og overhæld ingredienserne med vodka eller smagsneutral snaps

  3. Skru låget på glasset og stil det et mørkt og køligt sted

  4. Smag på snapsen undervejs. Når smagen er, som du synes den skal være, fjerner du ingredienserne og filtrerer snapsen gennem et kaffefilter i en grundig rengjort kaffetragt

  5. Hæld din snaps på en smuk karaffel og den er klar til at blive serveret sammen med en god frokost og iskold øl.  

Rigtig god fornøjelse!

HO Timian Miljoe 317X477px

HO Timian Flaske 317X477px

Hæld din snaps på smukke flasker

Klukflaske

Klar
DKK 799,95
Læg i kurv

Minima Flaske med låg

90 cl
DKK 199,95
Læg i kurv

Future Snaps & Shotsglas 6 stk.

6 stk., 6 cl
DKK 149,95
Læg i kurv

Webshop

Her får du altid:

- Fri fragt
- Hurtig levering (1-2 hverdage)
- 30 dages gratis retur

Find forhandler

Find forhandler

Mere end 250 butikker i Danmark forhandler vores produkter. Find en i nærheden af dig.

VI BRUGER COOKIES X