Vis min kurv
Kurv
 
0

Din kurv er stadig tom.

» Bliv inspireret her

Kurv 0

 

Per Lütken & Provenceskålen

Dansk glasdesigns uovertrufne mester
 

Glasmesteren Per Lütken

Per Lutken 300X300px

Per Lütken (1916–1998) nåede at være ansat i næsten 5 årtier hos Holmegaard og skabte mere end 3000 glasdesign. 

Per Lütken var ansat hos Holmegaard fra 1942 indtil han døde i 1998.

At Per Lütken skulle blive en af de mest betydningsfulde personer i moderne dansk glashistorie, lå ikke lige i kortene. Da han i 1942 blev ansat som kunstner ved Holmegaard glasværk, havde han ikke beskæftiget sig med glas før.

I stedet kom han med en anbefaling fra Jens Møller-Jensen, hvis "Skolen for Dansk Kunsthåndværk" han havde gået på for at uddanne sig til dekorationsmaler.

Men Per Lütken blev betaget af glasset, og indledte et samarbejde med værkstedets glasmagere, som kom til at vare i næsten 50 år. 

Per Lütkens baggrund i et helt andet håndværk betød, at han kunne udfordre glasmagerne og deres faglighed og samtidigt have respekt for deres viden og kunnen. Derfor lagde han også vægt på at arbejde ude på værkstedet fremfor at holde sig til tegnebordet. Per Lütkens glaskunst favnede bredt fra det eksperimenterende til det udviklende men han genoplivede også gamle teknikker.  

Hans design blev i høj grad synonymt med Holmegaards særlige kendetegn. Den dag i dag er der mange, der mener, at endnu ingen glasdesigner på vore breddegrader har nået Per Lütkens niveau. 

Per Lütken er især kendt for sine drikkeglas, men også hans fyldige Provence-skål er blevet en klassiker i de danske hjem.

Provence-skålen fylder 60 år

I starten hed den Arne-skålen opkaldt efter daværende administrerende direktør for Holmegaard Arne Boas.

Interessen for skålen var dog meget begrænset, derfor blev den taget ud af sortimentet igen i 1974.

I 1983 blev skålen relanceret - denne gang under et nyt navn - som var mere fransk-klingende "Provence", som der tilsyneladende var mere salg i. Eller også var tiden blot mere moden til den tungt-udseende men samtidigt lette glasskål med blød form og kant, der var opstået som et resultat af et eksperiment.

Provenceskålen er formgivet frit i hånden af Per Lütken i 1955. 

Skålen er skabt uden brug af støbeforme, og er et af de bedste eksempler på Lütkens respekt for den glohede glasmasse.

Det lykkedes ham at få skålen til at blæse sig selv op ved hjælp af damp fra en våd træplade. I træpladen skulle der egentlig have været huller, så dampen kunne slippe ud, men hullerne manglede ved en fejl. Vandet under glasmassen eksploderede i en sky af damp med så stor en kraft, at den hævede den flydende glasmasse op i en paddehattelignende bobbel.

Denne særlige form forelskede Per Lütken sig i og Provence skålen blev født. Den dag idag er det fortsat svært at genskabe formen - en udfordring, som kun få glasmagere i verden mestrer. 

Provence Tre Skaale

 

 

 

Efter Per Lütkens mening, måtte et drikkeglas godt have en vis "naturlig glasvægt" og de skulle ose af glasmageri.

Skibsglas 317X317px

Per Lütken og drikkeglassene

Per Lütken er nok mest kendt for sine drikkeglas og det var også dem, som havde hans hovedinteresse. Mange af serierne er kendetegnet ved de kraftige, læbevenlige glas med de bløde kurver, ofte blæst ud i ét stykke. 

Han er kendt for udtrykket "et læbevenligt glas". En stor del af nydelsen af indholdet i glasset kommer fra et godt designet glas. Et glas hvor kvaliteten er den samme hele vejen igennem. Hans filosofi var hellere ét godt glas i hånden end tusind ligegyldige industrifremstillede glas på hylden. Det var vigtigt, at glasset have stoflig fornemmelse. 

Listen af serier af drikkeglas er lang og det er slet ikke alle der endnu er sat i produktion. Copenhagen, No5, Idéelle, Perle, Tivoli, Skibsglasset og Charlotte Amalie er nogle af de mest kendte. 

 

Selandia 317X317px

Selandia Fadet fra 1957

Selandia fadet hører til til én af Per Lütkens mange designklassikere. 

Per Lütken designede Selandia fadet tilbage i foråret 1957. Fadet er skabt som frihåndsarbejde, og formen opstod medens glaspusteren forsigtigt stod skiftevis at drejede og hævede og sænkede glasmassen. 

Den visuelle blødhed i den 1400 grader varme glasmasse blev ført direkte med over i fadets afkølede, transparente version. Selandia fadets organiske svungent facon med asymmetriske bølgende kant kan kun produceres i frihånd og kræver en helt særlig kunnen, som kun få glasmagere evner.

Selandia fadet har været ude af produktionen en årrække men blev relanceret i 2011. 

Charlotte Amalie 317X317px

Hans elskede hustru

Serien Charlotte Amalie er opkaldt efter Per Lütkens elskede hustru.

Per Lütken arbejdede i netop denne serie med det skulpturelle og de feminine bløde former. Elegant og frodigt på samme tid. Charlotte Amalie så dagens lys første gang i 1981 og glasserien består af såvel drikkeglas som lysestager. 

Per Lütken fik to børn - Tue og Malene - og de oplevede begge at arbejde sammen med deres far. Tue Lütken fotograferede til de bøger om glaskunst, som Per Lütken skrev. Medens Malene Lütken blev glasdesigner og nåede at designe nogle glas for Holmegaard sammen med sin far. 

Provence serie, Per Lütken, skål, dansk design

Webshop

Her får du altid:

- Fri fragt
- Hurtig levering (1-2 hverdage)
- 30 dages gratis retur

Find forhandler

Find forhandler

Mere end 250 butikker i Danmark forhandler vores produkter. Find en i nærheden af dig.

VI BRUGER COOKIES X