?
du har 0 vare(r) i din kurv
- gå til kassen »
Holmegaards Glasværks historie starter i 1823, da Lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe ansøger den danske konge om at måtte anlægge et glasværk i Holmegaard Mose. Men i 1823 døde lensgreven uden at have fået svar på sin ansøgning. Hans enke, Lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe, beslutter at videreføre projektet, da hun kort efter sin mands død modtager kongens tilladelse til at anlægge et glasværk. Værket skulle ligge i mosen, fordi der var nok af det nødvendige brændsel til glasovnenes høje temperaturer.
I produktion fra 1825I 1825 startede den første produktion på Holmegaard glasværk. I begyndelsen fabrikerede værket kun grønne flasker, men Henriette ønskede også en produktion af drikkeglas i klart glas, og det kunne de bøhmiske glasmagere fremstille.
Holmegaards Glasværks historie er en historie om et par små glashytter i en tørvemose, der i løbet af 175 år bliver en del af en stor moderne koncern. I løbet af 1900-tallet kommer kunstnerne ind i billedet for at designe og formgive Holmegaards glasvarer. Det bliver begyndelsen på en lang og stolt tradition, som gør, at der den dag i dag er knyttet nogle af Danmarks bedste kunstnere til glasproduktionen af Holmegaard.
![]() |
Der er sket meget siden den første produktion startede på Holmegaard Glasværk. Holmegaard har altid formået at være på forkant og samtidig tale til tidens tendenser - gennem generationer. I dag er Holmegaard på én gang klassisk og moderne - og senest har vi fået den eftertragtede Re-brand pris for at revitalisere Holmegaards grafiske identitet. Der er sket meget, men holdepunktet er stadig Henriettes: Glas skal skabes med sjæl og integritet.